Hovedpine Svimmelhed Skuldersmerter Rygsmerter Smerter i armen/tennisalbue/musearm Hoftesmerter Knæproblemer Fod og ankelsmerter Nakkesmerter/Piskesmældsskade Brystsmerter Smerter mellem skulderbladene Discusprolabs Lændesmerter Iskias Bækkensmerter Sportsskader Slidgigt Graviditet Børn og Spædbørn |
|
Som baby har rygsøjlen måske udviklet sig perfekt. Men i livmoderen er der trods alt så trangt, specielt i den sidste del af graviditeten, at der for nogle babyer kan opstå skæve belastninger på rygsøjle og led.
Belastninger kan også opstå ved de kraftige tryk, som barnet bliver udsat for under fødslen, specielt hvis der er tale om komplikationer i form af f.eks. sædeposition af baby, kejsersnit, stjernekigger eller taget med kop.
Hvis babyens nakke og ryg bliver udsat for uhensigtsmæssige vrid under fødslen kan nakke, ryg og bækken blive påvirket således, at der kan ske en ledmæssig og/eller muskulær påvirkning, som kan udmønte sig i en eller flere af følgende symptomer:
• Favoritside/præference side af hovedet
• Skævt eller fladt baghoved
• C-form/banan form af kroppen
• Flitsbuetendens (presser hovedet og overkrop bagud)
• Problemer i mave- eller rygleje
• Ammeproblematikker
Kiropraktorer er eksperter i bevægeapparatet, og vi behandler med stor succes smerter og bevægeindskrænkelser i muskler og led. Hos spædbørn kan led og muskelsmerter i nogle tilfælde give sig til udtryk i andre symptomer såsom:
• Søvnbesvær og afbrudt søvn
• Skrigeture (i folkemunde kaldet kolik)
• Smerter ved afføring
• Refluks/gylpetendens
• Udtalt emotionelt og motorisk sensitivitet
• Motoriske forsinkelser
Kiropraktoren Hjerting sætter diagnostik i højsædet og hvis kiropraktoren har mistanke om at babyens symptomer ikke stammer fra bevægeapparatet, vil kiropraktoren henvise til egen læge eller sundhedsplejerske for videre udredning.
Kiropraktor Mette Amstrup har stor og bred erfaring med behandling af spædbørn og børn og oplever at de reagerer meget umiddelbart og relativt hurtigt på behandling. Dog er der stor forskel på børn og ofte vil bevægeapparatsproblematikker kræve flere behandlinger. Dette afhænger selvfølgelig af problemstillingen og hvor længe den har stået på.
Den kiropraktiske konsultationen vil bestå af 3 dele:
• Samtale med forældre om spædbarnets problematik og forældrenes bekymringer og ønsker.
• En grundig undersøgelse af barnet som helhed men også af nerver, reflekser, muskler og led samt vurdering af barnets motoriske udvikling. Denne del afsluttes med en diagnose, et skøn på mængden af behandlinger og hvad man kan forvente af reaktion fra barn og forældre.
• En behandling med tryk og stræk af det/de påvirkede led og muskler hvis forældrene giver samtykke til dette.
I nogle tilfælde vil kiropraktoren anbefale supplerende behandlinger såsom zoneterapi, ammevejledning, fysioterapi eller kliniske diætister som supplement til behandlingen, hvis der er indikation herfor.
|
|
|