Hovedpine
Svimmelhed
Skuldersmerter
Rygsmerter
Smerter i armen/tennisalbue/musearm
Hoftesmerter
Knæproblemer
Fod og ankelsmerter
Nakkesmerter/Piskesmældsskade
Brystsmerter
Smerter mellem skulderbladene
Discusprolabs
Lændesmerter
Iskias
Bækkensmerter
Sportsskader
Slidgigt
Graviditet
Børn og Spædbørn
|
|
Hvad er en diskusprolaps?
Mellem to ryghvirvler findes en bruskskive, som på latin hedder en diskus. En diskus fungerer som ryggens støddæmper. De yderste to-tredjedele består af hård og kraftig brusk, og den inderste en-tredjedel består af en blød geleagtig kerne. Brusken er opbygget af mange lag af bindevævsfibre, som er mere eller mindre elastiske.
Når man er helt ung, er brusken ganske elastisk, men med alderen vil denne elasticitet aftage hos os alle – på samme måde som en elastik, der får lov til at ligge i vindueskarmen. Både ved normal belastning og fejlbelastning kan der opstå små sprækker i diskus. Det er ikke usædvanligt, at den inderste bløde kerne presses ud gennem en sådan sprække. Hvis den bløde kerne presses helt ud af sprækken, kaldes det for en diskusprolaps (et brok). Er den kun delvis presset ind i sprækken, opstår en protrusion – også kaldet en hævet diskus.
Indtil for få år siden troede man, at en prolaps var en dramatisk tilstand. Det kan det også være, men nu ved man, at det langt fra behøver at være tilfældet. Det viser sig nemlig, at halvdelen over 40 år til enhver tid har en prolaps i ryggen. Om man får symptomer eller ej afhænger af mange forskellige faktorer. Særligt størrelsen på de huller, som nerverne træder ud igennem rygmarvskanalen, har betydning. Er hullerne små, kan nerven lettere komme i klemme og medføre symptomer som jagende smerte, følelsesløshed, prikken og summen ned i balde, ben eller fod. Er trykket på nerven stort nok, kan det påvirke styrken i muskulaturen eller svække reflekserne. Dette har kiropraktorer stor erfaring i at undersøge.
I sjældne tilfælde kan trykket på en eller flere nerver blive så stort, at der kan opstå lammelser af muskler, samt besvær med vandladning eller afføring. I disse tilfælde vil det for at undgå permanent skade være nødvendigt at lade sig operer for at fjerne trykket på nerven.
Hvis du har en symptomgivende prolaps i ryggen, vil din kiropraktor informere og vejlede dig i, hvorledes du skal forholde for hurtigst muligt at blive rask.
Symptomerne kan ofte være mere langvarige ved en diskusprolaps, idet der er tale om en betændelsesreaktionen fra kroppen mod prolapsen. En prolaps i den akutte fase kan sammenlignes med en moden væskefyldt vindrue, som skrumper ind over tid og bliver til en lille rosin. Når trykket på nerverødderne aftager, forsvinder smerterne. I denne fase, hvor druen bliver til en rosin, kan man have god gavn af kiropraktisk behandling, som sigter mod at optimere bevægelse i ryggen, samtidigt med at specielle øvelser skal udføres mange gange dagligt.
|
|
|
